Om PP Praksis
PP Praksis udgøres af ægteparret Zoltan og Renata, som begge har flere års erfaring med terapi og samtaler med mennesker.
Fælles for dem er, at de har en oprigtig passion og interesse for feltet, hvor de begge har bidraget til og udgivet forskningsmateriale.
Både Zoltan og Renata har en optimistisk og positiv tilgang til deres behandlingsforløb, hvor målet er at give deres klienter mulighed for at opnå forbedret trivsel i hverdagen trods psykiske og mentale udfordringer.
Det unikke ved PP Praksis er, at der er et tæt samarbejde mellem psykiater og psykoterapeut under hele udrednings- og behandlingsforløbet.
Renata Kis
cand. pæd. pæd psyk og psykoterapeut
Renata er certificeret og eksamineret psykoterapeut, MPF, fra ID-Academy i Aarhus og medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Renata har flere års erfaring fra psykiatrien, hvor hun har arbejdet som en del af behandlerteamet. De seneste år har Renata arbejdet som selvstændig terapeut, hvor hun har haft klienter til individuelle samtale- og terapiforløb.
Renate arbejder også som frivillig hos NEFOS, hvor hun står for individuelle samtaler og gruppeforløb for personer, der har mistet deres kære til selvmord.
Renata adskiller sig fra mange andre psykoterapeuter, da hun har en akademisk baggrund inden for psykologi, familie- og parterapi samt socialpædagogik.
Derudover har Renata en master i humanistisk, eksistentiel og positiv psykologi samt en kandidatgrad i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet.
Renatas behandling tager afsæt i positiv psykologi, og formålet med terapien er at lære klienterne at forstå deres psykiske udfordringer, samt hvordan de kan skabe balance og en meningsfuld hverdag på trods af disse udfordringer.
Renata har en dybfølt interesse for menneskets psyke og udover sin sammensatte akademiske viden, har hun selv mødt bump på vejen.
Et samtale- eller terapiforløb hos Renata indebærer derfor en indgående forståelse for dig og din situation. Dit forløb vil være tilrettelagt dig og dine særlige behov, så du får de bedste forudsætninger for at overvinde dine mentale udfordringer.
Renata tilbyder også samtale- og/eller rådgivningsforløb til pårørende til folk med psykiske lidelser. Her underviser hun de pårørende i sygdommen, og hvordan de bedst muligt kan hjælpe den sygdomsramte og samtidig også tage vare på sig selv.
“Det der motiverer mig som psykoterapeut er at være vidne til og hjælpe mine klienter med at genfinde gnisten og livskraften i sig selv, opdage sit potentiale og blive i stand til at skabe et lykkeligere og mere meningsfuldt liv.” – Renata

Renata kan hjælpe dig inden for disse temaer:
- Angsttilstande, uro, bekymringstendens og et nervesystem i kronisk alarmberedskab, som kommer til udtryk i forskellige former fra nervøsitet til panikanfald.
- Nedtrykthed, håbløshed, selvværdsproblematik, ensomhed, søvnvanskeligheder og tomhedsfølelse.
- Oplevelsen af at livet overvælder: eksistentielle kriser, manglende overblik, overskud og livsglæde.
- Livskrise af forskellig art: tab og sorg, relationelle problemer, konflikter, vrede, sensitive karaktertræk, m.m.



Zoltan Kovacs
Zoltan blev uddannet læge fra Budapest i 1998 og blev speciallæge i psykiatrien i 2004. I 2006 fik han sin ph.d. med fokus på psykosomatiske lidelser
I 2008 blev Zoltan færdiguddannet specialist i psykoterapi, og blev kort derefter headhuntet til Danmark, hvor han siden 2011 har været overlæge på Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Zoltan har primært arbejdet med akut psykiatri, og har været leder for liaisonpsykiatrien fra 2013 til 2019.
Siden 2020 har Zoltan arbejdet som overlæge i ambulatorium for bipolar lidelse.
Zoltan er også klinisk lektor ved Aalborg Universitet, hvor han underviser og deltager i forskellige forskningsprojekter.
Som en af de eneste i Danmark er Zoltan ekspert i liaison-psykiatri, som beskæftiger sig med forholdet mellem det somatiske (fysiske sygdomme) og de potentielle psykiske følger.
Nogle mennesker, som bliver ramt af alvorlig sygdom (f.eks. diabetes, kronisk hjerte- og lungesygdom etc.) eller har svære fysiske symptomer uden at det kan knyttes til en somatisk diagnose (dvs. har en funktionel lidelse) kan også opleve følgesymptomer, der påvirker deres livskvalitet og evnen til at fungere i hverdagen. Det kan eksempelvis være stress og et overbelastet nervesystem, stor træthed og udmattelse, vanskeligheder med hukommelse og koncentration, uoverkommelighedsfølelse, lavt selvværd, depression og angst.
Psykiatrisk hjælp og rådgivning i forbindelse med alvorlig sygdom er ikke noget, der normalt tilbydes patienter i det danske sundhedsvæsen – her er fokus hovedsageligt på den fysiske sygdom. Derfor er PP Praksis blandt de eneste i Danmark, som tilbyder denne ekstra hjælp til dig, som oplever psykiske udfordringer i forbindelse med kompleks sygdom.
Udover liaisonpsykiatri kan Zoltan hjælpe dig, hvis du oplever vedvarende psykiske symptomer, som forhindrer dig i at fungere i hverdagen. Du kan få en psykiatrisk udredning for at afklare, om du har en behandlingskrævende psykiatrisk lidelse.